KURSUSNAVN: Web: Design, kommunikation og udvikling
6 ugers erhvervsrettet kursus
På dette kursus lærer du at lave et website fra grunden med html og css, og at tilføje sitet animationer. Du bliver også introduceret til et content management system (CMS), blogs og billedgallerier.
Boost dit CV
Efter kurset kan du tilføje til dit CV, at du kan
- Planlægge et website vha. moodboards og mockups
- Lave et website fra grunden med html og css
- Lave illustrationer og animationer til web
- Lave et website i et CMS-system (WordPress og Drupal Gardens)
- Oprette blogs, billedgallerier m.v.
samt at du har hands-on erfaring med
- Dreamweaver
- Flash
- CMS
Kursusindhold
Du lærer at bruge Adobe-programmet Dreamweaver til at opbygge en hjemmeside fra grunden, og til at tilføje illustrationer og animationer til sitet. Du løser opgaver med planlægning (moodboards, mockups), opbygning af et website (html, css), animationer og anvendelse af et CMS-system (bl.a. til blogs og billedgallerier). Du udarbejder til sidst et projekt, hvor du producerer en hjemmeside fra start til slut.
Målgruppe
Du skal have lyst til at arbejde med web, både med grafik/layout og med det mere tekniske. Du skal være rutineret computerbruger og kunne håndtere programmer som Microsoft Office samt mappe- og filhåndtering.
Arbejdsform
Fire dage om ugen er der klasseundervisning med vekselvirkning mellem oplæg og øvelser. En dag om ugen er arbejd-selv dag, hvor du repeterer og løser opgaver. Som kursist får du adgang til fem kurser på www.lynda.com, som du bl.a. kan bruge på disse dage. Kurset afsluttes med en selvvalgt opgave, hvor du arbejder individuelt eller i gruppe.
Kurset svarer til fuld tid med undervisning 9.00 – 14.30
Hvem kan deltage
- Ledige i første ledighedsperiode med ret til 6 ugers selvvalgt kursus.
- Ledige i anden ledighedsperiode med ret til individuel jobplan efter aftale med jobcenter/ anden aktør.
- Ansatte eller selvstændige som gerne vil opdatere eller udvide deres faglige kompetencer.
Caseopgave
I slutningen af forløbet vil der blive stillet en opgave, hvor indlærte programmer bruges. En konsulent vil give konstruktiv feedback på opgaven.
Der udstedes kursusbevis for gennemført kursus.
Kurset udbydes som fagspecifikt kursus i samarbejde med KEA (Københavns Erhvervsakademi) under lov om Åben Uddannelse til ledige og er endvidere SVU berettiget.
Du kan tilmelde dig her

